Valg af bolig. Det kan være svært at vælge bolig for første gang. Her vil vi kort gennemgå de forskellige boligtyper samt og fordele og ulemper.
Forskellige typer af boliger
Der findes overordnet 3 forskellige typer af bolig:
- Lejebolig – alene, bofællesskab, kollegie
- Andelsbolig
- Ejerbolig
Lejebolig
Lejebolig er nok ét af de mest almindelige valg, når man flytter hjemmefra for første gang. I de fleste boligselskaber findes der ungdomsboliger. Det er små billige lejeboliger, og de er gode at starte med. I en lejebolig betaler man typisk et indskud, svarende til 3 måneders husleje. Kontant behovet er derfor ikke så stort. Her betaler man hver måned husleje til udlejer eller boligselskabet. Der er mulighed for at søge om boligsikring. Det er en god idé at være skrevet op i et alment boligselskab, da det typisk er her man finder de billigste boliger. Fremleje kan være væsentligt dyrere, da det her er udlejer der fastsætter lejen. Hvis lejen er for høj kan man dog gå til huslejeankenævnet, og så vurderer de om lejen skal sættes ned.
Andelsbolig
Når man køber andelsbolig køber man en andel (bolig) i andelsforeningen. Man køber derfor retten til at bo der, men skal stadig betale boligafgift til foreningen. Boligafgiften afhænger af hvilken andelsboligforening man vælger. Et godt råd er at gå efter en andelsboligforening med en lav boligafgift, det er normalt tegn på at det er en sund andelsboligforening. Man låner typisk penge i banken til at betale for andelen. Ens husleje består derfor af afdrag på lånet i banken samt boligafgift til andelforeningen. Der er ikke mulighed for boligsikring (kun hvis man er pensionist).
Nogle unge har forældre der gerne vil hjælpe når deres børn flytter hjemmefra, det gør de ved at lave det man kalder forældrekøb. Ved forældrekøb køber forældrene lejligheden og du betaler så husleje til dine forældre hver måned, det kan være smart både for dig og dine forældre. I standardvedtægterne for andelsboliger, er skrevet ind at udlejning ikke er tilladt. Det er derfor ikke tilladt at lave forældrekøb i de fleste andelsforeninger. Nogle har dog valgt at lave vedtægterne om, eller lave deres egne vedtægter hvor det er tilladt. Ejendomsmæglerne reklamerer typisk i annoncerne, hvis forældre køb er tilladt. Du kan derfor læse i vedtægterne om forældrekøb er tilladt i den forening du ønsker at købe.
Vær opmærksom på:
- andelsprisen (prisen for andelsboligen) kontra den månedlige boligafgift
- andelsforeningens økonomi – få evt. hjælp til at se regnskabet igennem
- ejendommens stand, læs evt. referatet fra generalforsamlingen for at se om der er udsigt til en stigning i boligafgiften.
Ejerbolig
En anden mulighed er at købe ejerbolig. Ejerboliger er dyrere set i forhold til andelsbolig, idet man som ordet antyder, selv ejer lejligheden. Kontant behovet/låne behovet er derfor større. Ens husleje består af afdrag på lånet til ens ejerlejlighed, fællesudgifter til ejerforeningen, ejendomsskat samt ejendomsværdiskat. Her gælder samme regler omkring boligsikring som ved andelsbolig. Ved forældre køb, vælger man normalt denne type bolig, da det som udgangspunkt altid er muligt.
Ved finansiering af ejerlejlighed er det muligt at låne 80 % af værdien i et realkreditinstitut, det er typisk her man finder den absolut billigste lånerente.
Vær opmærksom på:
- Boligens stand
- Prisen
- Finansieringen
- Fællesudgifter
Hvis du har andre gode råd ifm. valg af bolig, er du velkommen til at skrive dem i kommentarerne.
Husk nu SKAT! Både ejendomsværdiskat til staten og ejendomsskat (grundskyld) til kommunen. For unge udgør dette et betydeligt beløb! Ejendomsskat er i dag 1% af lejlighedens værdi og grundskyld er 3,7% procent i københavnskommune, hvilket et lavt set på landsplan. Dvs. ca 4000 kr. pr måned!
Derudover kræver mange ejendomme at man er medlem af ejerforeningen som godt kan løbe op på 1000 kr om måneden også!
Hej Clara.
Det er helt korrekt at der også skal betales ejendomsskat, ejendomsværdiskat, fællesudgifter og til en evt. ejerforening. Det blev ikke medtaget da artiklen skulle være så simpel som mulig, men jeg kan da godt se at det er væsentlig info.
Jeg er dog ikke helt enig i de satser du bruger. Ejendomsskatten – eller grundskyld som det også betegnes – beregnes med 34 promille af den afgiftspligtige grundværdi efter fradrag for forbedringer, dette gælder i Københavns Kommune (2012). Herudover kommer som du nævner ejendomsværdiskatten, det er dog 0,1 % af ejendomsværdien (den laveste af 3 mulige) og afhænger samtidig af hvornår man har købt.
Men tak for dit input, jeg vil snarest få rettet artiklen.